fredag den 31. januar 2014

Følg med..

Vi er tre friske dejlige piger som har fået den fantastiske fornøjelse at underholde jer med vores fede oplevelser i Vietnam, Hanoi, under vores praktik i Hoa Hong Kindergarten, yeah!

Vi håber I vil følge med i de næste 7 uger, hvor vi et par gange om ugen skriver om alt det der foregår omkring os :)

Vi glæder os til at fortælle jer om det hele - have fun!

     Louise                          Line                        Malene








Bye bye (kolde) DK! 
I morgen tirsdag d. 4 februar rejser vi, fem piger til Vietnam, Hanoi for at afvikle vores første praktik (modul 9) i to vietnamesiske børnehaver. Louise, Line og jeg skal arbejde i Hoa Hong Kindergarten, hvor vi skal undervise børn og forældre/lærer i sundhedsfremmende tiltag, herunder bl.a. frugt og grønt, vitaminer, hygiejne, tandbørstning og fysisk aktivitet (Line og Sofie som vi rejser sammen med skal være i praktik i en anden børnehave i Hanoi)

Vi ved ikke ret meget om børnehaven generelt, så det hele er lidt ligesom at skulle åbne en bog for første gang, for at træde ind et i nyt eventyr, hvor vi ikke kender starten eller slutning. Et eventyr vi alle er meget spændte på at begynde imorgen kl. 10.25, når flyveren letter fra København og flyver mod varmere himmelstrøg ;-)