Sapa og workshop :)

Så er vi hjemme igen efter en vild tur til SAPA. Vi havde virkelig god tur, trods vejret ikke var med os. Vi startede dagen i SAPA med en noget udfordrende vandretur i bjergene. Det havde desværre regnet hele fredagen inden vi kom, hvilket betød at bjergene var blevet meget (med streg under meget) mudret og virkelig glatte. Og jeg skal da love for at vi alle blev sat på noget af en prøve! Især Louise og jeg havde af og til lidt svært ved overhovedet at stå fast med vores kondisko, så vi følte os ofte som Bambi på glatis; det må havde været et virkelig kønt syn ;-) Heldigvis havde vi under hele turen en masse lokale damer som fulgte efter os hele vejen til toppen af bjerget til deres landsby. Og jeg skal love dig for at disse damer var guld værd! Hver gang man var ved at glide eller lignede en der havde brug for hjælp til at komme over den næste store sten, så var de der! Og de tog fat skal jeg love for. Utroligt at de små damer (halv størrelse af os) kunne få os store mennesker igennem de stejle, mudret og virkelig glatte bjerge. Uden dem havde det taget flere timer at komme igennem. Det betød selvfølgelig også at de forventede at vi købte noget af dem da vi kom frem til deres landsby, så vi købte alle nogle små hjemmehæklede punge. Vi havde valgt at overnatte i homestay (hjemme hos en lokal familie i bjergene) – vi var inden turen noget skeptiske for dette, men vi overtalte hinanden til at gøre det, netop for at komme ud af vores comfortzone! Og det gjorde vi i den grad under hele SAPA turen. Men homestayet var virkelig godt og familien søde. De lavede det lækreste vietnamesiske aftensmad til os, mmmh. Huset var et stort hus, bygget af træ uden isolering, med plads til 12 personer. Sengene var hårde, dynerne så tunge som sten, men dog  varme – så en udmærket nattesøvn i 17 grader det fik vi da, med alt vores overtøj med OG med voldsom torden i løbet af natten – lige der drømmer man sig virkelig hjem til en varm seng i trygge omgivelser L Næste morgen skulle vi af sted igen på vandretur i bjergene, dog denne gange uden de søde damer (åh fuck). Om natten havde det selvfølgelig regnet mere, så at skulle vandre op ad et stejlt bjerg, mudret og vådt var virkelig noget af en oplevelse. Jeg må indrømme at jeg var noget bange da mine sko gled og det eneste jeg kunne se var en stejl skrænt lige ved siden af mig, puha. Her pumpede adrealinen voldsomt i de godt to timer vi vandrede. Men helskindet igennem, ja det kom vi da, alle sammen - og vi var fucking stolte af os selv da det hele var overstået! En fed oplevelse vi sent glemmer J

Nu er vi hjemme i børnehaven igen og lavede i går, tirsdag, workshop for lærerne. Vi havde valgt at fokusere på blodsukker og fysisk aktivitet, da vi allerede i første uge observerede hvor meget sukker der spisers her i børnehaven, samt hvor fysisk inaktive lærerne er. Så vi valgte at give dem viden omkring det skjulte sukker i f.eks. cola, kiks og slik. Vi var inden workshoppen lidt nervøse for om niveauet hvor for højt for dem i og med de intet engelsk forstår. Så vi valgte at forklare blodsukker helt ned i mindste detalje, så vi var sikre på at alle ville få noget ud af det. Vi havde udarbejdet en powerpoint med en masse facts og en video omkring blodsukker, netop for at gøre det mere forståeligt for lærerne. Imens vi fortalte oversatte vores vejleder Ha alt hvad vi sagde J

Vi ville gerne overraske lærerne med facts som de ikke vidste noget om, og valgte derfor at fokusere på sukker i cola, kiks, slik og frugt. Og jeg skal da love dig for at de blev overraskede over hvor meget sukker en halv liter cola indeholder. De fleste gættede på 5 eller 10 sukkerknalder, men da vi fortalte at cola faktisk indeholder 25 sukkerknalder, var de alle meget overraskede – det var virkelig fedt at kunne overraske dem med noget som de ikke vidste noget om. Og det er forhåbentlig blevet stof til eftertanke for dem; det var i hvert fald det der var målet med vores workshop. Derudover fik vi lærerne til at smage på rugbrød, samtidig med de fik et stykke hvidt brød, netop for at visualisere for dem hvor stor forskel der er på hvidt brød og mørkt brød. Desværre bryder flere af dem sig ikke om rugbrød, og det er svært at købe i Vietnam, så det er selvfølgelig ikke så nemt at ændre deres spisevaner her. Men vi spurgte om de kunne se forskellen på brødene, og de kunne de da heldigvis godt J Derudover vidste vi forskellen på de hvide mariekiks de spiser og nogle lidt mere fiberrige kiks. De var meget overraskede over at de helt hvide kiks de spiser rent faktisk er usunde, for de bryder sig ikke om dem med fiber i fortalte de. Det er meget mærkeligt og så langt fra vores madkultur, hvilket er noget svært at vænne sig til. Efter vores foredrag uddelte vi en quiz til lærerne, netop for at sikre os at de havde hørt efter. Og de havde de, stort set alle havde alle spørgsmålene rigtige. Virkelig dejligt at sidde tilbage med en følelse af at havde lært lærerne noget. Efter workshoppen kom flere af lærerne hen for at rose os for vores foredrag og den viden vi havde givet dem. De var virkelig overrasket over mange af de ting vi havde fortalt dem og flere af dem sagde at de havde fået rigtig meget ud af workshoppen.

Vitaminer i frugt og grønt d. 12 og 13

Idag skulle børnene lære om vitaminerne i frugt og grønt og deres formål. Jeg var lidt nervøs for hvordan de tog imod undervisningen, og om jeg havde gjort det forståeligt nok for dem. Det er lidt svært med den sprogbarriere, men de synes det var skægt og de klarede det SÅ flot. De var alle super interesseret i emnet - både lærerne, de 6 praktikanter som er i 4.B på nuværende tidspunkt, og selvfølgelig eleverne. Eleverne er ellevilde for at få lov at komme op "til tavlen" og vise hvad de kan - det er så fedt at undervise så ivrige børn.

Jeg havde tegnet nogle grøntsager og nogle frugter, som jeg havde klippet ud og farvelagt. Først bad jeg dem om at fortælle mig grøntsagernes navn på engelsk, samt fortælle hvilke farver grøntsagerne havde. De kendte ikke rød peber og avokado, så de lærte lige to nye engelske ord.

Da de i kor havde sagt hvad de forskellige frugter og grøntsager hed, forklarede jeg hvad de forskellige var godt for. Jeg holdt min tegning af guleroden op og spurgte "what is this? ", og alle skreg "its a carrot!" Så spurgte jeg om de kunne huske hvad guleroden var godt for, hvortil de svarede "carrot is good for eyes!" Yeah :-P Første omgang! De husker virkelig godt.

Derefter illustrerede jeg på en tegning, hvordan de skulle tegne streger mellem grøntsagerne, og det som grøntsagen det var godt for. Vi havde opstillet grøntsagerne på den ene side af A-4 arket og deres formål på den anden side, så de kunne sætte streger imellem. For eksempel skulle de tegne en streg fra guleroden til øjet, fra avokadoen til hjertet osv. Efter de havde sat stregerne skulle de farvelægge alle billederne.

Til slut havde jeg tegnet en pige, på et stor papir, med snotnæse, hjerte, knogler, hår, tilsvarende til billederne på deres papir. På pigen skulle de sætte de udklip, som jeg havde brugt i starten af undervisningen, af gulerødder, brocolli osv, fast med magneter, der hvor grøntsagen virkede. Så, som eksempel, skulle guleroden side på pigens øje. Det er så skægt og se, som børnene slås om at komme op og sætte grøntsagerne på. Her sidder børnene ikke stille og generte på deres stole, her gælder det om at komme op og vise hvad man kan. Det er ret sejt.


I vores pause idag, kom Louise og Inger Marie pludselig ind og fortalte at der var startet et møde, for 10 min siden, for alle lærene på skolen, og vi var velkommen til at deltage, hvis vi havde lyst. Det skulle være og ernæring og hygiejne. Ja for søren da! det lyder super spændende! Det var så på vietnamesisk. De er rigtig gode til at informere i god tid, her i Vietnam. Når nej!. Men de var ikke startet da vi kom - først 10 min efter. Mødet holder de en gang om året, hvor en ekspert kommer og fortæller og guider skolen i, hvilke råvarer de skal vælge til børnene. Og om hygiejne. Når de spiser dyr, så bruger de det hele, rup og stup, selv knoglerne. Men til mødet fik de at vide, at de ikke måtte give servere knogler til børnene. Og på grund at vejret, måtte de ikke åbne dørene i klasserne for at lufte ud, men i stedet bruge aircondition. Grunden var, at dette fugtige og halv lumre vejr, var det perfekte miljø for baktierne og virus at florere i.

Tirsdag d. 11.03.14

 Min aktivitet med børnene i dag gik ud på at de skulle tegne deres yndlingfrugter og fortælle hvorfor de kan lide netop de frugter. Jeg startede timen med et fortælle hvad vi skulle lave, og viste dem den tegning jeg havde forberedt hjemmefra med mine yndlingfrugter som er banan, vandmelon og ananas. Jeg fortalte dem at jeg godt kunne lide banan fordi den er nem at spise, vandmelon fordi den er dejligt saftig og slukker tørsten og ananas fordi den smager rigtig godt sammen med is. I fællesskab gennemgik vi hvilke frugter der findes, både for at give dem ideer til hvad de kunne tegne men også for at hjælpe dem med at kende forskel på frugt og grøntsager, det ved jeg nemlig fra engelsktimerne at de har svært ved. Så gik de ellers i gang med at tegne. 

Drengene endte med at lave nogle store flotte røde æbler
og vindruer med henholdsvis grøn og blå baggrund.

Der blev tegnet alt fra vandmelon til jackfruit til diverse bær. De fleste af børnene gik i gang med det samme, men nogle af drengene sad bare og kiggede. Jeg gik over til dem for at motivere dem og tænke over hvilke frugter de kunne lide. Da jeg et minut senere gik fra bordet var de i gang med at tegne æbler, ananas og vindruer. 

Mens børnene tegnede gik jeg rundt, satte mig på hug for ikke at komme til at ”tale ned til dem” og snakkede med dem om hvorfor de havde valgt at tegne netop de frugter. Her bed det mig i røven at jeg havde sagt at ananas var godt med is, for en af pigernes svar til samtlige 6 frugter på hendes papir var: because it is good with icecream”. De fleste af børnene gav mig heldigvis andre svar som: ”because it is sweet” eller ”because it is funny to eat” sagde en af drengene om vindruer. Ved at få dem til at tegne deres yndlingsfrugter får jeg dem til at være kreative selv, så de for en gangs skyld ikke bare skal tegne efter en lære men faktisk selv får lov til at udfolde deres kreativitet. Det var dejligt at se så mange forskellige æbler i forskellige farver og størrelser.

Da den halve time næsten var gået spurgte jeg om der var nogen der ville komme op til mig foran klassen os fortælle hvilke frugter de havde tegnet og hvorfor. Et par stykker rakte hånden i vejret, og Ms Ha valgte en pige. Hun kom lidt usikkert op til mig, jeg sad på en lille stol. Jeg holdt hendes tegning så alle kunne se den, pegede på en frugt og spurgte hvad det var for en frugt, hun svarede og så spurgte jeg hvorfor hun kunne lide netop den frugt. Da vi havde gennemgået alle de frugter hun havde tegnet, gav jeg hende en high five for at anerkende hende, og hun lød glad ned til sin stol igen. Den næste Ms Ha valgte var en dreng, han svarede rigtig fint på alle mine spørgsmål og kom med gode begrundelser til hvorfor han havde tegnet de frugter og jeg anerkendte også ham ved at give ham en high five inden han lød ned til din plads.

Deres alfabet, dog ikke i alfabetiske rækkefølge.

I rummet ved siden af var den anden halvdel af klassen stadig ved at blive undervist, så Ms Ha tog sig til at gennemgå alfabetet med min halvdel. Hun pegede på et bogstav og hele klassen skulle så sige bogstavet højt. I starten var svarene meget lave, nok fordi de var lidt usikre men senere råbte de næsten i munden på hinanden. Så tog Ms Ha en elev på af gangen som så skulle sige det bogstav højt som hun pegede på. Nogen af børnene var gode, mens andre (mest drengene) ikke var så gode, de var meget usikre og nervøse. Til sidst spurgte jeg om jeg måtte prøve, og det synes børnene var en rigtig god ide, så jeg gik op til tavlen og prøvede at sige de bogstaver Ms Ha pegede på og jeg havde allerede gennemskuet at man bare skulle sætte ”-ar” bag på bogstaverne, så L blev til Lar, M blev til Mar osv. Dog var nogle af bogstaverne ret svære, fordi jeg ikke kunne bruge min ”-ar” ting. Ved O former man bare munden og ah. Børnene var i hvert fald godt underholdt. 

Frugt og grøntsags smagning

Onsdag og torsdag var vores aktivitet at få børnene til at smage på forskellige grøntsager og frugter, da de generelt ikke får nok frugt og grønt, på nogen måde. Når børnene har sovet tre timer midt på dagen skal de have lyst brød med sukker på, yoghurt og kiks med sukker, ris med sukker - ja alle deres eftermiddagssnack til børnene er faktisk fyldt med sukker. Jeg har flere gange forsøgt at fortælle min lærer, at det er usundt med alt det sukker, men hun nikker bare og siger at det er ok, børnene kan lide det (??). Det er meget fjernt fra os at give så meget sukker til børn i den alder. Det gør lidt ondt at se hvor meget de spiser i løbet af en helt normal dag. Bare forestil jer når en af børnene har fødselsdag hvor meget forældrene køber ind til dem; jeg har desværre ikke oplevet dette, men Louise fortalte om en dreng der havde fødselsdag i hendes klasse, og de fik da ikke for lidt; kage, slik, juice, yoghurter i masse vis.

Der må gøres noget, sagde vi til hinanden allerede efter første uge. Men det er helt umuligt med den korte tid vi har i børnehaven. Men vi valgte da at gøre et forsøg; Skolen tilbød at betale for alt frugt og grønt, hvilket var virkelig sødt af dem da der skulle købes ind til 120 børn (Line syg onsdag). Om onsdagen havde vi grøntsagssmagning, hvor børnene skulle smage broccoli (kort kort), gulerødder (både kogt og ikke kogt) og rød peberfrugt. Louise og jeg mødtes i køkkenet for at forberede grøntsagerne, hvilket tog en krig. Der var virkelig meget som skulle skæres, skrælles og koges. Men vi kom igennem det. og køkkenpersonalet var meget interesseret og stod længe og kiggede som om de aldrig havde set en gulerod blive skrællet ;-) de er så søde.

Da vi havde forberedt grøntsagerne gik vi i klasserne. Mine børns første kommentarer til grøntsagerne var "add" og skærende ansigter. Min læres første kommentar var: "the kids don't like vegetable" og "the kids can't eat carrot with their teeth" - der tænkte jeg bare, omg - den er da helt galt her. Jeg sagde til hende at hun skulle lade børnene prøve og fortalte hende hvor vigtigt det er at børnene bliver glade for grøntsager da de har brug for vitaminer og mineraler for at kunne blive en sund og rask dreng/pige. Jeg satte mig ved et bord, hvorefter jeg gennemgik grøntsagerne med børnene. Så tog jeg fem børn op ad gangen til bordet. Jeg havde lavet et stykke papir med to smileys på, hvorpå den ene smilede og der stod "like" under, og den anden så sur ud og der stod "don't like" under. Når børnene havde smagt skulle de pege på en af de to smiley. Og hold nu op hvor var det sjovt at se børnenes ansigtudtryk når de skulle smage på rød peber, det er åbenbart ikke noget de spiser som rå snack hernede. Dem kunne de virkelig ikke lide, og flere af dem var meget bange for overhovedet at tage en bid, men jeg fik dem da til at forsøge. Virkelig en sjov oplevelse. Gulerødder og broccoli gik rent ind, og gulerødderne var intet problem for børnene at spise, tssh. Jeg ville ønske vi havde meget mere tid så vi med tiden kunne udskifte deres sukkersnack med frugt og grønt i stedet. Det ville virkelig gøre meget for børnene og det ville glæde vores sundhedshjerter! For børnene kan faktisk godt lide frugt og grønt - lærerne gør bare ikke noget for at de skal spise det. De siger jo bare at børnene ikke kan lide det - åh dog, der er langt til mål ;-)

Torsdag lavede vi samme øvelse bare med frugt; bananer, mango og ananas - det gik rent ind hos alle børnene :) de er meget vilde med bananer især. Da jeg spurgte ud i klassen hvor meget der kunne lide bananer råbte alle børnene "I do" hvorefter min lærer råbte "I hate bananas" -åhh, så pædagogisk! De har ikke meget pædagogisk sans her.. Ej, jeg krummede tæer der :-D

Alt i alt var frugt og grøntsagssmagning virkelig en succes og det var bare så dejligt for en gang skyld at gå lidt imod lærernes mening og rent faktisk vise dem at børnene godt kan lide frugt og grønt! Vi forsøgte igennem visuelle og kinæstetiske læringsstile (røre og gøre) at få børnene til at få et positivt syn på sunde fødevarer. Børnene lærer helt klart bedst ved at få lov at røre og gøre med deres egne hænder. Så på den måde en rigtig godt øvelse især også fordi børnene får lov at smage på det de sidder med i hænderne :)

Forhåbentlig har denne øvelse også ændret lærernes syn på børnenes vaner og måske åbner det en lille dør på klem for at de engang vil udskifte nogle af børnenes eftermiddagssnack med noget grønt?.. Hvem ved? man kan jo kun håbe (jeg tvivler dog) Vi har i hvert fald gjort et forsøg :-) og lærerne var meget positive over for det. Så dejligt :)

I weekenden, lørdag, skal vi fejre kvinderne kampdag med vores lærerinder og viceprinciple fra børnehaven, det bliver fedt at opleve hvordan en festdag er for dem :)

/Malene Bang.

Tirsdag d. 04.02.14

Natten til mandag sov jeg på sofaen fordi Line K, som jeg deler værelse med, hostede og pudsede næse så jeg ikke kunne sove. Jeg vågnede kl. 2 ved at Line L løb ud på toilettet for at kaste op og en halv time senere var det min tur. Lidt senere på natten kom Sofie også løbende og skulle kaste op og Malene vågnede og havde en smule feber og ondt i kroppen. Det blev en meget lang nat, som resulterede i en sygedag om mandagen for os alle 5 - øv! 

I dag var det kun Malene, Line L og mig der var friske nok til at tage af sted, så vi tog en taxi sammen og satte Line af ved hendes praktiksted og kørte videre til vores børnehave hvilket resulterede i at vi kom lidt for sent men vi ville ikke have at Line skulle tage taxi alene.

Her hjælper Malene og jeg med at fordele maden til klasserne.

Da vi kom til børnehaven gik vi op i min klasse for at spørge Ha om vi skulle gå i køkkenet med det samme, eller vente. Hun fulgte os ned i køkkenet hvor vi skulle være indtil 10.30. Heldigvis blev hun så vi fik mulighed for at stille hende alle mulige spørgsmål om det hele. Der er 10 - 12 ansatte i køkkenet og de har alle en uddannelse. Hver dag går de rundt i klasserne og spørger hvor mange børn der er her, det tal skriver de op på en tavle og regner derefter ud hvor mange kg ris/nudler, kød, suppe og dessert hver klasse skal have. Selv vandmelonerne blev vejet, halveret og delt ud i poser med klassenavne på. Når de havde vejet det forskellige af, hjalp vi med at stille det ud for hver klasse, så lærerne bare kan komme og hente det der er afvejet til deres klasse. Det var faktisk lidt kedeligt og jeg havde håbet på at vi kunne være mere med, men når vi spurgte om vi skulle hjælpe sagde de bare at det behøvede vi ikke. 

Her spiser vi frokost med Ha og de andre to lærere i klassen. I midten kan du se tallerkenen med griseører. Da kl. nærmede sig børnenes spisetid bar vi mad op til vores klasser hvor vi var indtil de havde spist og de blev lagt til at sove. Ha spurgte Inger Marie og mig om vi ville spise sammen med dem og selvfølgelig ville vi det. Vi hentede vores bakker med mad i kantinen og gik så op til vores klasse. Da vi satte os fortalte de, at de havde købt noget som en overraskelse... Og overraskede blev vi også da de hev griseøre i små skiver op af posen til os. Dem skulle vi så rulle ind i nogle blad og dyppe i chili og det kunne jeg bestemt ikke lide! De duftede af flæskesvær men når man tyggede på dem var det som at tykke på brusk. Ha mente at det var fordi jeg ikke kunne lide bladene, så jeg skulle også smage uden bladene - det gjorde det ikke bedre! Så jeg takkede pænt nej tak til at få flere. Til gengæld havde de lavet en salat ud af skallen fra vandmelonen som børnene havde fået. De brugte kun det lysegrønne kød som de havde blandet med sukker og eddike - mums. Den bad jeg pænt om opskriften på. Det er en god ide at bruge hele vandmelonen så vi mindsker madspild ;-) Jeg spiste ikke så meget til frokost, for min mave vendte sig stadig lidt efter igår.

Da vi havde spist gik vi over i supermarkedet hvor jeg købte lidt honningristede mandler med sesamfrø og gik tilbage for at begyndte at planlægge vores workshop med Malene - vi nåede desværre ikke så langt før vi blev afbrudt fordi der skulle holdes møde i vores lokale, så vi gik lige lidt udenfor børnehaven og satte os med Inger Marie for at snakke. Ha havde set os udenfor og gik ud for at hente os fordi hun gerne ville snakke med os om på søndag - hun vil gerne have os med ud til den ældste by i Vietnam hvor vi skal have picnic og det ville vi selvfølgelig meget gerne. Egentlig havde vi aftalt at vi skulle til Halong Bay på søndag, men Line L og Sofie er inviteret til guidet tour med deres lærere på søndag så det er desværre aflyst. 

Da Inger Marie og jeg kom tilbage til 3.B. lærte vi Ha at spille UNO, det havde hun aldrig prøvet før men hun synes det var sjovt. Da alle børnene var vågnet skulle de have deres "afternoon snack" som bestod af græskarsuppe og mariekiks. Mens børnene spiste kom pigerne ud en og en for at få sat deres hår. De er blevet helt vilde med mine franske fletninger, så de står i kø for at få sat deres hår af mig :-) Da alle børnene havde spist var der lidt tid inden de skulle til drawing lesson, og jeg prøvede at lære dem at stå på hænder op ad væggen. Det havde de aldrig prøvet før og alle børnene jublede og klappede og ville have mig til at gøre det igen, men jeg ville hellere lære dem det. De kunne ikke forstå at de skulle stå med front til væggen når de gjorde det og det resulterede i at de kravlede op ad væggen med fødderne med maven mod gulvet (indsæt smiley som ser opgivende ud!) Men nu har jeg gjort det til mit mål at lære dem at stå på hænder inden jeg tager hjem. 

Her prøver børnene at stå på hænder.

Efter skole tog Malene, Tor (en pædagogstuderende) og jeg med hjem til Inger Marie fordi hun skulle hente sit pas så vi kunne komme ind på Den Danske Ambassade, som har åbent hus den første tirsdag i hver måned. Da vi kom hen til ambassaden skrev de vores navn og pasnummer ned og vi fik besked på at gå på op på tagterrassen hvor der var en smuk udsigt og vi fik tilbudt Carlsberg øl og sodavand. Da klokken blev lidt over 18, var der en dame som kort fortalte at de ikke havde haft åbent hus sidste måned pga. tet-holidays og at ambassaden skal flytte til august så derfor vil det nok være slut med åbent hus på den her måde. Efter hendes tale kom vi til at snakke med to sygeplejeskestuderende, som fortalte at de var i praktik på et sygehus for børn, og de synes det var en rigtig hård praktik, både pg.a. sprogbarriere men også at se så mange syge børn som der, ifølge dem, ikke blev taget særligt godt af. 

Efter det åbne hus på ambassaden fulgte de to sygeplejeskestuderende, Sofie og Anne Sofie, os hen til en god restaurant i nærheden hvor vi fik rigtig lækker aftensmad og Malene blev forelsket i sin smoothie med mango, så det er ikke sidste gang vi tager derhen! Nu ligger jeg hjemme i min seng med ondt i maven og vil gå tidligt i seng med høje forventninger til vores planer med børnene i morgen hvor de skal smage på grøntsager og frugt.  

/Louise Degn Kjølbo

Undervisning d. 26/2

Så blev det atter min tur til at fylde jer med en masse spændende info omkring min undervisning og alt hvad vi ellers foretager - så kan det da ikke blive bedre, hva?




Igår havde vi aftalt at mødes med Ha, vores vejleder, uden foran børnehaven kl. 8.00 (vi møder normalt kl. 8.30) men vi skulle købe nogle forskellige grøntsager som vi skulle bruge til vores undervisning. Og her er det altså meget rart at have en med som kan vietnamesisk, både fordi gadesælgerne ikke kan et ord engelsk men også fordi vi turister er nemme at tage i røven, så derfor er det så dejligt nemt og betryggende at have Ha med som styrede det hele for os. Vi købte stjernefrugter, forårsløg, gulerødder og brocolli, som vi skulle bruge til vores undervisning. Børnene skulle tegne med grøntsager. Så da Louise og jeg havde skåret alle grøntsagerne ud i fine former, formet som stjerner, hjerter, huse, roser osv. gik vi op i klasserne hvor vi gjorde klar med maling og papir til børnene. Jeg startede undervisningen ud med at gennemgå de forskellige grøntsager, for lige at friske børnene op, men også for at sikre mig, at de kunne huske grøntsagernes navne på engelsk, og de er de altså bare gode til. De har helt styr på det. Så dejligt når børnene viser hvor vidende de egentlig er. Bagefter forklarede jeg hvad der skulle foregå på engelsk hvorefter min lærer oversatte det hele til vietnamesisk. Derefter var det bare med at gå i krig med malingen, og jeg skal love for de gik i krig ;) lærerne havde overfyldt malingen med vand, hvilket betød at malingen sprøjtede til alle side og børnene derfor havde maling på både hænder og tøj, men det tager hverken lærer eller børn særlig tungt. Det vigtigste er bare at børnene laver noget de synes godt om.

Børnenes flotte tegninger med grøntsager

Det var virkelig så dejligt at se glæden i alles øjne, jeg kunne virkelig fornemme at børnene hyggede sig. Og for første gang kunne jeg også se glæden i mine læres øjne! Endelig fandt jeg noget som de ikke havde lavet før med børnene, og det tog de virkelig godt imod. Lærerne tog hundredevis af billeder af børnene der forsøgte at male med de forskellige grøntsager... hvilket virkelig var sjovt at se. Børnene er så kreative. Så alt i alt super vellykket undervisning. Jeg blev i hvertfald glad, da jeg kunne se at både børn og voksne morede sig :) dejligt med noget positivt respons, især fra lærerne, da børnene ofte er meget glade og positive overfor det vi laver med dem. Meget af tiden viser lærerne generelt ikke så mange følelser eller ansigtsudtryk, så ofte er det virkelig svært at læse dem. Men måske er det bare sådan vietnamesere er? ... det tror vi.


Forleden dag kom vores vejleder Ha til os, da hun havde noget hun skulle fortælle os, og inden da havde hun sagt at vi godt kunne glæde os. Så vi sad alle spændt i mødelokalet og ventede på Ha ville komme efter frokost. Da Ha kom fortalte hun, at the vice principle, som er skolens ledelse, gerne ville invitere os 6 danskere ud i anledningen af kvindernes kampdag på næste lørdag d. 8 marts. Så vi skal på restaurant med hele skolens ledelse og vores lærer, ud og spise en lækker buffet ikke langt fra hvor vi bor. Det glæder vi os rigtig meget til. Dog kan vi ikke rigtig kommunikere med andre end Ha, da ledelsen ikke kan snakke engelsk, så det skal nok blive en sjov og noget anderledes oplevelse :) Men vi glæder os til at opleve noget vietnamesisk med dem.

Igår havde vi tidligt fri og vi tog derfor hjem ved 12 tiden og tog os en lille powernap, for hold da op hvor bruger man bare meget energi på de mange børn som uafbrudt hænger op ad en. Vi er virkelig udmattede når vi kommer hjem, så en velfortjent break blev der tid til :) Kl. 16 besluttede vi os for at gå en tur i vores område for at udforske det hele lidt og se hvad det er for et sted vi bor. Line måtte desværre blive hjemme, da hun havde ondt i halsen :( øv bøv. Det er meget nemt at blive smittet af børnene med den nære kontakt vi har med dem. Men vi håber hun snart er på toppen igen.
Efter at have shoppet lidt rundt et par timer besluttede vi os for at prøve kræfter med et af de mange gadekøkkener. Selvom vi er noget skeptiske for det, så blev vi denne gang så positivt overraskede. Vi fik de lækreste foråsruller med svinekød indrullet i noget cripsy æg og friske grøntsager og nogle pølselign ting på spyd, og mmmmmhhhmmh hvor smagte det bare lækkert! 8 kr for hver, og mætte, ja det blev vi. Det er helt sikkert ikke sidste gang vi bevæger os ind på et gadekøkken og da slet ikke lige der, nej hvor var det bare lækkert! Gadekøkkenerne hernede er bare en kæmpe del af den vietnamesiske kultur, så det skal vi blive bedre til at udnytte, og så især fordi det virkelig ingen penge koster :)

I weekenden skal vi forbedre noget til vores workshop som vi skal holde for lærerne i børnehaven om tre uger. Vi ved endnu ikke helt hvad vi skal vælge som emne, men vi tænker at fortælle dem omkring blodsukker og hvordan deres mad påvirker dette i forhold til energi. De spiser så mange sukkerholdige ting hernede som virkelig får deres blodsukker i kog i ganske kort tid og derefter vil kroppen automatisk dale i energiniveau hvis den ikke bliver fyldt op igen med sukkerholde fødevarer. Og det skal lige siges at vietnamesere ikke er de meste sprælske mennesker på denne jord. Vi tror generelt de er meget dovne hernede. Så måske ville noget viden om fysisk aktivitet være et godt plot i forhold til deres spisevaner (selvom de jo på ingen måde er
overvægtige hernede; måske er de tykke indeni og tynde udenpå)

Derudover skal vi på cookingclass i weekenden hvor vi skal lære at lave tre vietnamesiske retter; friske forårsruller, suppe med kød og en banansalat med kylling. Det glæder vi os rigtig meget til. Så glæd jer til vi kommer hjem, så skal I få lov at smage hvordan rigtig hjemmelavet vietnamesisk mad smager :-D

Ikke mere fra nu. God weekend til alle derude.

/Malene (Louise og Line)

Undervisning d. 24 og d. 25

I weekenden tog vi ind til den gamle by igen, og fik shoppet lidt mere og vi fik bestilt turen til Sapa. 2 dage og 4 nætter. Vi skal sove på et homestay, hvilket er enormt grænseoverskridende. Vi skal sove sammen med 20 andre mennesker og rigtig komme i kontakt med de lokale. Vi havde hjemmefra aftalt at vi skulle sove på hotel, men d vi stod og bestilte turen, kom to unge fyre ind og satte sig ved siden af os, og fortalte om deres tur til Sapa, som de netop lige var kommet hjem fra. De havde både sovet på hotel og homestay, og de sagde at homestay var klart det bedste. Så nu tager vi chancen og prøver homestay, og laver mad med de lokale om aftenen og trekker rundt i rismarkerne om dagen. Ha havde idag bedt om at mødes med os i mødelokalet, da hun hvde noget vigtigt at fortælle os. Rektoren ville gerne invitere os ud og spise d. 8, og fejre kvindernes kampdag. Fin restaurant og godt selskab, det kan man da ikke sige nej til ;-) Det bliver super fedt, både os fra sundhed og ernæring og pædagogerne skal med, sammen med vores læreinder, Ha, rektor og de to vice ledere på skolen. Vi sad og hyggede med Ha, og fortalte om vores weekend og vores booking til Sapa, her spurgte hun, om hun ikke måtte komme med, og det sagde vi straks ja til, hun er smadder sjov, og det er da mega fedt at hun gider at tage af sted sammen med os. Hun fortalte hun aldrig selv havde været der, og at hun SÅ GERNE ville afsted. Hun havde også planer om det, men hendes veninde som hun skulle afsted med, har lige født, så hun kan ikke gøre hende selskab, lige foreløbig. Og det passer helt perfekt, da vi er fem piger og har en sekspersoners sovekabine. Så vi skal til Sapa med Ha - Så håber vi, at hun kan fortælle og lære os en masse om stedet.

Søndag tog vi igen, igen, igen ind til den gamle bydel, hvor vi spiste på fin restaurant, med udsigt over (...) Lake. 

Mandag - undervisning:

Wuhuu, jeg fik endelig lov at undervise - sidste uge fik jeg  ikke lov, fordi min lærer, Hue, gerne ville være godt forbedret, så hun kunne hjælpe og støtte mig så meget hun kunne, i min undervisning. Hvilket er forståeligt nok, og super sødt af hende - jeg blev bare en smule skuffet, fordi vi havde aftalt og gennemgået det jeg skulle lave, ugen før. Jeg blev igen bange for at jeg ikke fik lov at undervise, da praktikanterne begyndte med en undervisning, men det viste sig, at jeg bare skulle undervise senere, efter Drawing class.  Jeg lagde ud med en opvarmning. Sikke hvor de grinte. De skulle strejke sig så meget de kunne og se om de kunne nå loftet, så højt de kunne, de måtte hoppe for at nå så højt som muligt og derefter skulle de nå gulvet med hænderne. 

Så skulle vi lege vindmøller, hvor vi svingede armene om ørerne i forskellige retninger. Tilslut skulle vi gå på stedet, og pludselig stampe så hurtigt vi kunne på stedet - hold op hvor de grinte. Jeg spurgte om de var blevet varme endnu?  Og i kor svarede de "Yes I am"

Efter opvarmningen dansede vi Hokey Pokey, hvor vi dansede til en sang CD, somde bruger i undervisningen, hvor sangen spillede. Det gjorde børnene mere modige, så alle sang med, da vi stillede os i en stor cirkel og dansede til sangen.

3, 2, 1. startskuddet havde lydt og stafetten gik i gang. Først skulle de balancere med en bold på en ske, ned til punkt B, og tilbage til punkt A igen. Det gik super godt og de var godt underholdt. Derefter fik de en sandpose på toppen af hovedet og igen skulle de balancerer.Den sidste udfordring var at skulle de hoppe på et ben, efter samme princip, ned omkring stolen og tilbage igen. De var  vilde med den konkurrence.  Og Hue sagde " Line, the children are very excited for your activities ".  Yaaai, minibølge og klap på skulderen :-D

Han balancere med bolden

En af udfordringerne var også  krappegang. Det var svært :-)

 Under konkurrencen heppede og motiverede børnene hinanden, hvilket er med til at fremme børnenes sociale kompetencer. Det er super fedt så engageret både lære og elever er, det gør det lidt nemmere og sjovere at udfører undervisningen. 

Efter mine aktiviteter satte vi os alle på gulvet, og Hue gennemgik nogle engelske ord for transport, som driver, plane, car osv.. Fog en sød lille pige kravlede helt op om halsen på mig og satte sig godt til rette.

De tre praktikanter/studerende er i denne uge også begyndt at undervise, mandag underviste de  grøntsager og i dag sang de med børnene. De havde lavet flotte mikrofoner med glimmer i forskellige farver. Børnene sloges næsten for at få lov at komme op på "scenen" foran klassen og optræde. Det var virkelig skægt og fedt at de var så vilde med det. Selv drengene var helt tossede med legen. De var dem der var mest oppe på "scenen". Den studerede som styrede undervisning havde sin flotte festkjole på med gul silkebukser under. De ligger super kreative og er også gode til at måde børnene hvor de er og fange deres interesse. 

Tirsdag - undervisning:

I dag lavede jeg "memory game" med den ene halvdel. Først fik jeg børnene til at fortælle mig hvad de 10 ting jeg havde valgt, hed på engelsk. De kendte ikke kamera og vandflaske, så der lærte jeg dem lige to nye ord :-)

Så sagde jeg at de måtte se tingene i 15 sekunder, hvorefter jeg ville dække dem til med min jakke. Uuh, det synes de var spændende. Nu skulle de se om de kunne huske hvilke ting der lå under jakken - Det kunne de sagtens, i første huk fik de dem alle. De var smadder gode og de hyggede sig gevaldigt. Jeg havde ikke regnet med at de kunne huske dem alle så hurtigt, så jeg improviserede lidt. Jeg spurgte om der var en der ville hjælpe mig, og straks var alle hænder i vejret. Jeg valgte en af børnene,  og bad resten om at lukke øjnene. Drengen som hjalp mig skulle vælge en af tingene og fjerne den, og så skulle de andre gætte hvilken af tingene der manglede. Han gemte den under sin bluse på maven.  De var helt vilde for at komme op og fjerne en af tingene. Vi fortsatte på den måde 5 gange, og så sang vi en masse sange, både vietnamesiske sange og engelske, så jeg også kunne være med.

To af drengene er ved at få et godt øje til mig, så jeg får kys når jeg skal forlade klasselokalet og den varmeste velkomst når jeg træder ind af døren igen. 

I legetimen legede jeg restaurant med nogle af børnene, og doktor med en anden gruppe. Det er ret svært med den sprogbarrierer, men det går da alligevel. De lader til at hygge sig i hvert fald. 

Vi havde aftalt hjemmefra at Malene og jeg skulle arbejde sammen, men sådan blev det ikke. Jeg er en rimelig stor tryghedsnarkoman, så det var lidt af en mundfuld. Men jeg klarer det helt på egen hånd, og helt uden problemer. Pædagogen som også er  i min klasse, som skulle hjælpe til, er desværre meget uheldig med sygdom og skader, så hun er der ikke så meget. Så er lidt stolt over jeg klarer den på egen hånd. Udvikling, udvikling, udvikling :-)

/Line Klint Eriksen