Undervisning d. 26/2

Så blev det atter min tur til at fylde jer med en masse spændende info omkring min undervisning og alt hvad vi ellers foretager - så kan det da ikke blive bedre, hva?




Igår havde vi aftalt at mødes med Ha, vores vejleder, uden foran børnehaven kl. 8.00 (vi møder normalt kl. 8.30) men vi skulle købe nogle forskellige grøntsager som vi skulle bruge til vores undervisning. Og her er det altså meget rart at have en med som kan vietnamesisk, både fordi gadesælgerne ikke kan et ord engelsk men også fordi vi turister er nemme at tage i røven, så derfor er det så dejligt nemt og betryggende at have Ha med som styrede det hele for os. Vi købte stjernefrugter, forårsløg, gulerødder og brocolli, som vi skulle bruge til vores undervisning. Børnene skulle tegne med grøntsager. Så da Louise og jeg havde skåret alle grøntsagerne ud i fine former, formet som stjerner, hjerter, huse, roser osv. gik vi op i klasserne hvor vi gjorde klar med maling og papir til børnene. Jeg startede undervisningen ud med at gennemgå de forskellige grøntsager, for lige at friske børnene op, men også for at sikre mig, at de kunne huske grøntsagernes navne på engelsk, og de er de altså bare gode til. De har helt styr på det. Så dejligt når børnene viser hvor vidende de egentlig er. Bagefter forklarede jeg hvad der skulle foregå på engelsk hvorefter min lærer oversatte det hele til vietnamesisk. Derefter var det bare med at gå i krig med malingen, og jeg skal love for de gik i krig ;) lærerne havde overfyldt malingen med vand, hvilket betød at malingen sprøjtede til alle side og børnene derfor havde maling på både hænder og tøj, men det tager hverken lærer eller børn særlig tungt. Det vigtigste er bare at børnene laver noget de synes godt om.

Børnenes flotte tegninger med grøntsager

Det var virkelig så dejligt at se glæden i alles øjne, jeg kunne virkelig fornemme at børnene hyggede sig. Og for første gang kunne jeg også se glæden i mine læres øjne! Endelig fandt jeg noget som de ikke havde lavet før med børnene, og det tog de virkelig godt imod. Lærerne tog hundredevis af billeder af børnene der forsøgte at male med de forskellige grøntsager... hvilket virkelig var sjovt at se. Børnene er så kreative. Så alt i alt super vellykket undervisning. Jeg blev i hvertfald glad, da jeg kunne se at både børn og voksne morede sig :) dejligt med noget positivt respons, især fra lærerne, da børnene ofte er meget glade og positive overfor det vi laver med dem. Meget af tiden viser lærerne generelt ikke så mange følelser eller ansigtsudtryk, så ofte er det virkelig svært at læse dem. Men måske er det bare sådan vietnamesere er? ... det tror vi.


Forleden dag kom vores vejleder Ha til os, da hun havde noget hun skulle fortælle os, og inden da havde hun sagt at vi godt kunne glæde os. Så vi sad alle spændt i mødelokalet og ventede på Ha ville komme efter frokost. Da Ha kom fortalte hun, at the vice principle, som er skolens ledelse, gerne ville invitere os 6 danskere ud i anledningen af kvindernes kampdag på næste lørdag d. 8 marts. Så vi skal på restaurant med hele skolens ledelse og vores lærer, ud og spise en lækker buffet ikke langt fra hvor vi bor. Det glæder vi os rigtig meget til. Dog kan vi ikke rigtig kommunikere med andre end Ha, da ledelsen ikke kan snakke engelsk, så det skal nok blive en sjov og noget anderledes oplevelse :) Men vi glæder os til at opleve noget vietnamesisk med dem.

Igår havde vi tidligt fri og vi tog derfor hjem ved 12 tiden og tog os en lille powernap, for hold da op hvor bruger man bare meget energi på de mange børn som uafbrudt hænger op ad en. Vi er virkelig udmattede når vi kommer hjem, så en velfortjent break blev der tid til :) Kl. 16 besluttede vi os for at gå en tur i vores område for at udforske det hele lidt og se hvad det er for et sted vi bor. Line måtte desværre blive hjemme, da hun havde ondt i halsen :( øv bøv. Det er meget nemt at blive smittet af børnene med den nære kontakt vi har med dem. Men vi håber hun snart er på toppen igen.
Efter at have shoppet lidt rundt et par timer besluttede vi os for at prøve kræfter med et af de mange gadekøkkener. Selvom vi er noget skeptiske for det, så blev vi denne gang så positivt overraskede. Vi fik de lækreste foråsruller med svinekød indrullet i noget cripsy æg og friske grøntsager og nogle pølselign ting på spyd, og mmmmmhhhmmh hvor smagte det bare lækkert! 8 kr for hver, og mætte, ja det blev vi. Det er helt sikkert ikke sidste gang vi bevæger os ind på et gadekøkken og da slet ikke lige der, nej hvor var det bare lækkert! Gadekøkkenerne hernede er bare en kæmpe del af den vietnamesiske kultur, så det skal vi blive bedre til at udnytte, og så især fordi det virkelig ingen penge koster :)

I weekenden skal vi forbedre noget til vores workshop som vi skal holde for lærerne i børnehaven om tre uger. Vi ved endnu ikke helt hvad vi skal vælge som emne, men vi tænker at fortælle dem omkring blodsukker og hvordan deres mad påvirker dette i forhold til energi. De spiser så mange sukkerholdige ting hernede som virkelig får deres blodsukker i kog i ganske kort tid og derefter vil kroppen automatisk dale i energiniveau hvis den ikke bliver fyldt op igen med sukkerholde fødevarer. Og det skal lige siges at vietnamesere ikke er de meste sprælske mennesker på denne jord. Vi tror generelt de er meget dovne hernede. Så måske ville noget viden om fysisk aktivitet være et godt plot i forhold til deres spisevaner (selvom de jo på ingen måde er
overvægtige hernede; måske er de tykke indeni og tynde udenpå)

Derudover skal vi på cookingclass i weekenden hvor vi skal lære at lave tre vietnamesiske retter; friske forårsruller, suppe med kød og en banansalat med kylling. Det glæder vi os rigtig meget til. Så glæd jer til vi kommer hjem, så skal I få lov at smage hvordan rigtig hjemmelavet vietnamesisk mad smager :-D

Ikke mere fra nu. God weekend til alle derude.

/Malene (Louise og Line)

Undervisning d. 24 og d. 25

I weekenden tog vi ind til den gamle by igen, og fik shoppet lidt mere og vi fik bestilt turen til Sapa. 2 dage og 4 nætter. Vi skal sove på et homestay, hvilket er enormt grænseoverskridende. Vi skal sove sammen med 20 andre mennesker og rigtig komme i kontakt med de lokale. Vi havde hjemmefra aftalt at vi skulle sove på hotel, men d vi stod og bestilte turen, kom to unge fyre ind og satte sig ved siden af os, og fortalte om deres tur til Sapa, som de netop lige var kommet hjem fra. De havde både sovet på hotel og homestay, og de sagde at homestay var klart det bedste. Så nu tager vi chancen og prøver homestay, og laver mad med de lokale om aftenen og trekker rundt i rismarkerne om dagen. Ha havde idag bedt om at mødes med os i mødelokalet, da hun hvde noget vigtigt at fortælle os. Rektoren ville gerne invitere os ud og spise d. 8, og fejre kvindernes kampdag. Fin restaurant og godt selskab, det kan man da ikke sige nej til ;-) Det bliver super fedt, både os fra sundhed og ernæring og pædagogerne skal med, sammen med vores læreinder, Ha, rektor og de to vice ledere på skolen. Vi sad og hyggede med Ha, og fortalte om vores weekend og vores booking til Sapa, her spurgte hun, om hun ikke måtte komme med, og det sagde vi straks ja til, hun er smadder sjov, og det er da mega fedt at hun gider at tage af sted sammen med os. Hun fortalte hun aldrig selv havde været der, og at hun SÅ GERNE ville afsted. Hun havde også planer om det, men hendes veninde som hun skulle afsted med, har lige født, så hun kan ikke gøre hende selskab, lige foreløbig. Og det passer helt perfekt, da vi er fem piger og har en sekspersoners sovekabine. Så vi skal til Sapa med Ha - Så håber vi, at hun kan fortælle og lære os en masse om stedet.

Søndag tog vi igen, igen, igen ind til den gamle bydel, hvor vi spiste på fin restaurant, med udsigt over (...) Lake. 

Mandag - undervisning:

Wuhuu, jeg fik endelig lov at undervise - sidste uge fik jeg  ikke lov, fordi min lærer, Hue, gerne ville være godt forbedret, så hun kunne hjælpe og støtte mig så meget hun kunne, i min undervisning. Hvilket er forståeligt nok, og super sødt af hende - jeg blev bare en smule skuffet, fordi vi havde aftalt og gennemgået det jeg skulle lave, ugen før. Jeg blev igen bange for at jeg ikke fik lov at undervise, da praktikanterne begyndte med en undervisning, men det viste sig, at jeg bare skulle undervise senere, efter Drawing class.  Jeg lagde ud med en opvarmning. Sikke hvor de grinte. De skulle strejke sig så meget de kunne og se om de kunne nå loftet, så højt de kunne, de måtte hoppe for at nå så højt som muligt og derefter skulle de nå gulvet med hænderne. 

Så skulle vi lege vindmøller, hvor vi svingede armene om ørerne i forskellige retninger. Tilslut skulle vi gå på stedet, og pludselig stampe så hurtigt vi kunne på stedet - hold op hvor de grinte. Jeg spurgte om de var blevet varme endnu?  Og i kor svarede de "Yes I am"

Efter opvarmningen dansede vi Hokey Pokey, hvor vi dansede til en sang CD, somde bruger i undervisningen, hvor sangen spillede. Det gjorde børnene mere modige, så alle sang med, da vi stillede os i en stor cirkel og dansede til sangen.

3, 2, 1. startskuddet havde lydt og stafetten gik i gang. Først skulle de balancere med en bold på en ske, ned til punkt B, og tilbage til punkt A igen. Det gik super godt og de var godt underholdt. Derefter fik de en sandpose på toppen af hovedet og igen skulle de balancerer.Den sidste udfordring var at skulle de hoppe på et ben, efter samme princip, ned omkring stolen og tilbage igen. De var  vilde med den konkurrence.  Og Hue sagde " Line, the children are very excited for your activities ".  Yaaai, minibølge og klap på skulderen :-D

Han balancere med bolden

En af udfordringerne var også  krappegang. Det var svært :-)

 Under konkurrencen heppede og motiverede børnene hinanden, hvilket er med til at fremme børnenes sociale kompetencer. Det er super fedt så engageret både lære og elever er, det gør det lidt nemmere og sjovere at udfører undervisningen. 

Efter mine aktiviteter satte vi os alle på gulvet, og Hue gennemgik nogle engelske ord for transport, som driver, plane, car osv.. Fog en sød lille pige kravlede helt op om halsen på mig og satte sig godt til rette.

De tre praktikanter/studerende er i denne uge også begyndt at undervise, mandag underviste de  grøntsager og i dag sang de med børnene. De havde lavet flotte mikrofoner med glimmer i forskellige farver. Børnene sloges næsten for at få lov at komme op på "scenen" foran klassen og optræde. Det var virkelig skægt og fedt at de var så vilde med det. Selv drengene var helt tossede med legen. De var dem der var mest oppe på "scenen". Den studerede som styrede undervisning havde sin flotte festkjole på med gul silkebukser under. De ligger super kreative og er også gode til at måde børnene hvor de er og fange deres interesse. 

Tirsdag - undervisning:

I dag lavede jeg "memory game" med den ene halvdel. Først fik jeg børnene til at fortælle mig hvad de 10 ting jeg havde valgt, hed på engelsk. De kendte ikke kamera og vandflaske, så der lærte jeg dem lige to nye ord :-)

Så sagde jeg at de måtte se tingene i 15 sekunder, hvorefter jeg ville dække dem til med min jakke. Uuh, det synes de var spændende. Nu skulle de se om de kunne huske hvilke ting der lå under jakken - Det kunne de sagtens, i første huk fik de dem alle. De var smadder gode og de hyggede sig gevaldigt. Jeg havde ikke regnet med at de kunne huske dem alle så hurtigt, så jeg improviserede lidt. Jeg spurgte om der var en der ville hjælpe mig, og straks var alle hænder i vejret. Jeg valgte en af børnene,  og bad resten om at lukke øjnene. Drengen som hjalp mig skulle vælge en af tingene og fjerne den, og så skulle de andre gætte hvilken af tingene der manglede. Han gemte den under sin bluse på maven.  De var helt vilde for at komme op og fjerne en af tingene. Vi fortsatte på den måde 5 gange, og så sang vi en masse sange, både vietnamesiske sange og engelske, så jeg også kunne være med.

To af drengene er ved at få et godt øje til mig, så jeg får kys når jeg skal forlade klasselokalet og den varmeste velkomst når jeg træder ind af døren igen. 

I legetimen legede jeg restaurant med nogle af børnene, og doktor med en anden gruppe. Det er ret svært med den sprogbarrierer, men det går da alligevel. De lader til at hygge sig i hvert fald. 

Vi havde aftalt hjemmefra at Malene og jeg skulle arbejde sammen, men sådan blev det ikke. Jeg er en rimelig stor tryghedsnarkoman, så det var lidt af en mundfuld. Men jeg klarer det helt på egen hånd, og helt uden problemer. Pædagogen som også er  i min klasse, som skulle hjælpe til, er desværre meget uheldig med sygdom og skader, så hun er der ikke så meget. Så er lidt stolt over jeg klarer den på egen hånd. Udvikling, udvikling, udvikling :-)

/Line Klint Eriksen

Mandag d. 17.02.14

I dag er første dag hvor jeg skal undervise. Da jeg mødte ind i morges kunne jeg mærke mit hjerte hamre i brystet fordi jeg var lidt nervøs. Da Ms Ha gav tegn til at nu var det mig, rejste jeg mig op foran klassen, og fortalte dem at jeg havde to lege jeg gerne ville lege sammen med dem, men først skulle vi varme op. Jeg fik alle børnene til at rejse sig fra deres stole, og strække sig så lange de var for at ”nå skyerne”, for bagefter at klappe på gulvet, for igen at ”nå skyerne”, og sådan blev jeg ved i et minuts tid. De synes det var ret sjovt fordi jeg hurtigt skiftede mellem det ene og det andet. Så skal de lave mølle med armene, først den ene vej og så den anden vej. Så skulle de hoppe så højt de kunne. Jeg spurgte dem om de var blevet varme og de råbte ja i kor. Så sagde jeg til dem at de skulle stille sig i en cirkel med hænderne på skuldrene af den der stod foran. Så kom jeg med limbostangen, som Ms Ha holdte mens jeg viste dem hvordan man skulle gå under den. Så satte jeg Limbosangen på og fik dem til at gå under limbostangen. De synes det var ret sjovt og da vi havde leget i 5 minutter fik jeg dem til at gå den anden vej rundt og så satte jeg en stang mere på, som de også skulle lave limbo under. Da der var gået omkring 8 minutter så de ud som om de ikke synes det var så sjovt mere, og jeg bad dem stoppe, og klappede af dem og gav dem alle en ”high five”. Mens jeg lagde stængerne tilbage havde Inger Marie stillet sig foran børnene og spurgte dem om det var sjovt. Det synes jeg var lidt mærkeligt, for vi havde jo aftale at det var mig der skulle have den her time for mig selv og hun bare skulle hjælpe. Så siger hun pludselig: skal vi ikke lære dem: If you are happy”-sangen. Det sagde jeg ja til, og sammen lærte vi dem sangen med fagterne. Hvis du er glad skal du klappe, hvis du er sur skal du stampe i gulvet, hvis du er ked af det skal du give et kram og hvis du er bange skal du råbe: ”Oh no!”. 

Bagefter skulle vi lege stoledans og Ms Ha mente det var bedst hvis jeg startede med 10 elever, fordi det ville blive for meget hvis alle børnene skulle lege det på samme tid. Jeg tog 10 elever, satte deres stole inde midt i klassen, og fjernede én. Så fortalte jeg dem hvordan legen fungerede, og satte musikken på, men musikken var alt for lav, man kunne ikke rigtig høre den, så Ms Ha fik den gode ide at de børn der ikke var med skulle synge den sang de lige havde lært, og når hun så gjorde et bestemt tegn til dem, skulle de stoppe med at synge, og de børn der legede skulle finde en stol. Det fungerede rigtig godt og børnene synes det var sjovt. Der var slet ikke noget at være nervøs for, det hele gik godt og børnene grinede, så nu glæder jeg mig til at gøre det hele igen i morgen. Nu har jeg erfaret at musikken ikke er høj nok, så de andre elever skal synge til stoledansen.

/Louise 

Jeg fik en af børnene til at åbne munden, så jeg kunne tage et billede af hans tænder. De børster ikke mælketænder fordi de har den idé at de alligevel falder ud.

Første undervisning

Weekenden: 
I weekenden tog vi alle fem ind til den gamle by. I fredags var det valentines day, så der var røde balloner og roser overalt, ny forelskede par og smil allevegne. Det var så dejligt at se så mange glade vietnamesere :) Vi lavede vores egen valentines date og gik på en lækker restaurant, hvor vi fik de lækreste vietnamesiske forårsruller, nam! Så der valgte vi også at tage hen lørdag aften. På restauranten sagde de, at hvis vi også kom søndag (tredje dag i træk), så ville de købe souvenir til os, men der var vi troldsalt lidt trætte af nudler og forårsruller. Men vi lovede dem at komme tilbage en anden dag :) de var simpelthen så søde, og så kunne tjeneren snakke engelsk! endelige...så dejligt!!

Bagefter tog vi på marked. Hver fredag, lørdag og søndag spærrer de en meget lang gade af for larmende biler og scootere og sætter telte op hele vejen ned ad gaden. Her kan købes alt mulig gak og gøjl; solbriller, tasker, sko, t-shirt, smykker, iphonecovers, vietnamesiske souvenirs og de lækreste pandekager!! Her gik vi rundt et par timer og hyggede os, hvorefter vi tog hjem med trætte fødder :) men vi blev enige om at vi havde haft den bedste dag indtil videre! (og så endda på valentines day, åh)

Lørdag tog vi igen ind til den gamle by for at få lavet negle og få massage. Line, Louise og Sofie valgte at få bodymassage, og det var da noget af en tur de fik, især Line (Klint) - det gik ikke stille for sig, og det siges da også at man får den bedste massage i udlandet da de ved hvor og hvordan de skal tage fat, og jeg skal da lige love for at de tog fat i Line ;-) Som Line selv siger det, så kom hun i stillinger hun aldrig havde troet hun kunne komme ud i. Og det så da også rimelige voldsomt ud da massøren begyndte at gå oven på hendes ryg. Masseret - ja, det blev de i hvertfald.

Nam nam :)

Lækreste friske forårsruller! 

Søndag gik med træning - vi har fundet et rigtig fint træningscenter ca. 500 m fra hvor vi bor. Her har vi købt medlemsskab for en måned, så nu er det slut med afslapningen den næste måned ;-)
Derudover brugte vi meget af dagen på forberedelse til undervisningen. Det er faktisk utrolig svært, at finde på nogle sjove og kreative lege som børnene forstår. Og det at de ikke forstår et kluk af hvad vi siger gør det da bestemt ikke nemmere. Vi er gået i barndommens gemmer og fundet frem til en masse sjove danske børnelege, det er helt desjevu agtigt.

Hoa Hong kindergarten:
Slut på en god weekend og observationsuge - start på undervisning! Fra i idag og de næste 5 1/2 uge skal vi undevise børnene om emner indenfor ernæring og sundhed med fokus på sundhedsfremme. Herunder f.eks. frugt og grønt, vitaminer, hygiejne og fysisk aktivitet. Vi skal hver især undervise ca. 30-40 min. hver dag, ca. 30 elever ad gangen, altså en halv klasse. Mandag underviser vi del ene halvdel af klassen og tirsdag den anden halvdel, i det samme emne. Sådan foregår det ligeledes onsdag og torsdag. Vi skal derfor til hver uge have to aktiviteter klar til klassen. Det er rigtig rart at vi gør det på den måde, da vi så kan afprøve undervisningen på børnene en gang og dagen efter ændre lidt på det, forbedre noget eller bare gøre det samme hvis alt gik som det skulle. Det gør også udbyttet af læringen størst, især for os.

Det er selvfølgelig lidt begrænset hvor meget vi kan kalde det her undervisning, netop fordi børnene er så små som de er, og derudover ikke forstår hvad vi siger. Line og min vejleder er ikke så gode til engelsk, så det gør selvfølgelig undervisningen lidt mere kompliceret, da vi udover at gøre børnene vidende, også skal bruge tid på at forklare vores vejleder/lærer hvad der skal foregår, og det er ikke så nemt når det engelske niveau er så lavt som det er. Det skal siges at det er meget nemt at misforstå hinanden :)
Når vi underviser børnene må vi selvfølgelig være kreative for at sikre os at de opnår den viden vi gerne vil have dem til at få. Vi forsøger derfor at formidle vores viden gennem leg, kropssprog, forskellige lyde, samt ved brug af fagter med hænderne. På den måde udvikler vi vores handlekompetencer, da vi benytter en helt ny måde at formidle vores viden på. Derudover ser vi også nye sider af os selv, som ikke bliver brugt så tit hjemme, og det er utroligt brugbart for os.

Vores fokus er sundhedsfremme - vi vil forsøge at tage eleverne i hånden og møde dem der hvor de er nu. Deres viden om sundhed er minimal og vi skal derfor tage små skridt fremad. I løbet af de seks uger vi er her, vil vi forhåbentlig give eleverne en ny viden og på den måde øge deres handlekompetencer til at kunne træffe et sundt valgt, samt gøre fysisk aktivitet til en del af deres hverdag - også så de fortsætter med den gode og sunde livsstil når vi tager hjem om 5 uger.

I denne uge har vi valgt temaet fysisk aktivitet. Her valgte vi alle at starte undervisningen med lidt opvarming for at vække børnenes trætte morgenkroppe. Bagefter legede vi limbo og stoledans. I min klasse gik undervisningen rigtig godt. Børnene grinede og lignede nogen der havde det sjovt, hvilket for mig var rigtig dejligt at se, netop fordi det var den første undervisningsgang og jeg derfor selvfølgelig var nervøs for hvordan det ville gå. Men heldigvis gik alt som det skulle og det gav en hel del ro i kroppen. Pædagogerne var også meget hjælpsomme og ville meget gerne være med, hvilket selvfølgelig var helt okay for mig. Når pædagogerne er med motiveres børnene til at være endnu mere deltagende, da pædagogerne viser deres engagement i undervisningen, hvilket kun fremmer vores undervisning for børnene i den rigtig retning.

Piger har danseundervisning og
drengene kong-fu undervisning.

Grunden til vi har valgt at starte ud med fysisk aktivitet er for at få børnene til at forstå hvor vigtigt at det er at røre sig. Efter at have været en uge i børnehaven gik det op for os hvor forskellige den vietnamesiske livsstil er for den danske. Hernede spiser de mange sukkerholdige fødevarer og det at være overvægtig er faktisk et tegn på sundhed og velstand (av) Dette gør meget ondt at høre i vores sundhedshjerter, det er noget vi har virkelig svært ved at sætte os ind i, hvilket vi aldrig kommer til.
Hver dag efter børnene har sovet tre timer (??!) får de sukkerholdige fødevarer som kager, slik, yoghurt osv. Derfor har vi valgt at fokusere meget på fysisk aktivitet for at implementere så meget motion som muligt samt gøre det til noget sjovt, netop for at undgå, at alle eleverne ender med at blive overvægtige, da vi jo godt ved at det på ingen måde er sundt, selvom det er imod den vietnamesiske kultur. Ved at lege forskellige lege som børnene synes om, motiveres de også til at deltage aktivt i undervisningen, hvilket er så dejligt at se.
Derudover vil vi gerne fremme elevernes sociale kompetencer. Dette gør vi ved at lege forskellige lege hvor børnene er opdelt på hold hvor de f.eks. skal heppe på hinanden. Onsdag og torsdag prøver vi dette, hvor vi skal lave stafet med børnene.

Line fik desværre ikke lov til at undevise idag, da hendes vejleder gerne ville have undervisningen gennemgået inden. Så imorgen starter Lines forhåbentlig sin undervisning. Louise og jeg kan derfor give Line gode råd til hendes undervisning :)

I de næste fem uger har vi alle fået vietnamesiske pædagogstuderende i klassen. I min klasse har vi fået tre unge studerende, hvilket nu betyder at vi er 8 lærer til 60 børn (omg), og det er altså mange lærer i forhold til pladsen. Det er selvfølgelig fint de er der, men det betyder da også, at vi får mindre at lave og bliver lidt tilsidesat, da der ikke er arbejdsopgaver til alle. Til gengæld bliver de studerende sat til at made børnene, hente mad i køkkenet, dække bord, feje og rydde op, hvilket vi da så heldigvis slipper for (en god ting er der da ved at have dem i klassen ;-))

Mine eleverne i 2.B - frokost, ris med kød :)
Alle børn skal spise to portioner, og når de ikke selv spiser mere så bliver de madet af pædagogerne, også selv de nærmest ikke kan proppe mere mad ned. Det siger at pædagogerne får mere i løn hvis børnene tager på i vægt - crazy!

Alt i alt har vi fået rigtig meget ud af den første uge som oberservanter. Vi har fået et godt indblik i den vietnamesiske kultur, både igennem observation i klassen, men også igennem alt det vi oplever i vores fritid. Alt det vi lærer tager vi selvfølgelig med som en del af vores undervisning, da vi jo er nød til at indgå som en del af den vietnamesiske kultur, da det er os som kommer udefra. På den måde viser vi også vores respekt overfor personalet og børnene, og børnene opnår hurtigere tillid til os, da vi ikke virker så fremmede for dem, hvis vi udfører vores undervisning som de kender den. På den måde opfylder vi læringsmålet om at indgå i det daglige virke og lære af personalet. Selvfølgelig benytter vi kun undervisningens struktur, da vi jo er her for at lære børnene noget om ernæring og sundhed som de tydeligvis ikke har meget viden omkring - de tror i hvert fald at hvidt brød med sukker er sundt :(

Ved at lære fra andre kulturer får vi en udvidet viden indenfor ernæring og sundhed, som vi selvfølgelig kan benytte når vi kommer hjem, da vi får blik for en anden verden. Når det omhandler sundhed så er Danmark og Vietnam virkelig forskellige fra hinanden. Det er især væsentlig at have i baghovedet når eller hvis vi f.eks. skal vejlede eller undervise udlændige. Det er en vigtig kompetence i forhold til vores profession at kunne se ud over danske madvaner og sætte tingene i perspektiv.

/Malene Bang

Observationsugen, dag 3 :)

I dag i 4B, startede vi dagen med en engelsk time. Hold op en god engelsk lærer de havde i dag! Hun levede sig så meget ind i undervisningen og fik ALLE med på de aktiviteter hun lavede. Hun brugte meget humor i sin undervisning, så børnene grinte og kunne ikke få hænderne højt nok op, for at blive valgt, som den der skulle op til lærerinden og hjælpe. De bruger Flash Cards i undervisningen, som børnene lærer navnene på, og sætter i den forbindelse et billede på. Hun brugte også badeværelsesartikler, som hun havde gemt i en pose - de skulle gætte artiklerne. Det var et stort hit!!De sang også en to sange og dansede til - mig inkluderet.

Engelsk timen var efterfulgt af en lege time. Klassen blev delt i to, hvor den ene halvdel kunne tegne, gætte billeder på kort, læse billedbøger og lege te-selskab. Hos den anden halvdel legede de frugtbod, bondegård og hospital. Den første halvdel af timen sad jeg og tegnede sammen med 8 af børnene. Jeg tegnede nogle forskellige dyr, som de farvelagde. Derefter blev jeg patient på hospitalet, med ondt i halsen og dårligt knæ. Der er ikke noget som en lille sprøjte, med luft, ikke kan klare :-) Det var en mega succesoplevelse for mig, da jeg de to første dage havde meget svært ved at kommunikere med børnene, både de og jeg var meget generte, så når jeg talte til dem, løb de deres vej :-( Så Yai - minibølge.

Efter legetimen var det tid til mad, for børnenes vedkommende. Det bestod i dag af nudler med suppe og lidt kød.



klasse 4b, Line - frokost



Læreinderne i 4B er virkelig søde, og er gode til at tilbyde forskellige ting, som vi kan smage. I dag fik vi en rod af en art - det lignede en træstub, og smagte også lidt sådan. Jeg har aldrig været så tør i munden, som da jeg smagte den rodfrugt. De kunne desværre ikke navnet på roden - men den var heller ik' liiiige min ynglings grøntsag :-)  



Den meget tørre rodfrugt/træstub:-D



Efter deres lur fra kl. 11:30-14:30, skulle de tegne. En lærer tegner en tegning på tavlen, som børnene så skal tegne. Denne time var efterfulgt af endnu et måltid, som bestod af store ris-kugler, med kogt svinekød i midten. Hernede skal børnene spise op - jo større børnene er, jo sundere er de, i deres øjne. En pige i min klasse kastede op i dag, da hun ikke kunne indeholde mere, det var en mindre rar oplevelse, synes jeg. Når børnene er færdige, sætter de fint deres stole på plads og gør sig klar i det andet lokale, til den næste aktivitet. Resten bliver madet af lærerne, til de er færdige med at spise.  Efter maden får pigerne sat hår, mens drengene øver digte i kor. Jeg fik lov at sætte hår på nogle stykker i dag :-P

I dag havde vi kun 11 grader! holy.... det er koldt - så vi er pakket ind i 4 lag bluser og masser af strømper, og hvad vi ellers kan finde på. Her i vores lejlighed, er vi omringet af bygninger, som er bygget 50 cm fra vores, så der kommer INTET sollys ind, så der er koldere i lejligheden, end udendørs. Vi har været super heldige indtil videre, vores nabo er en opmærksomhedskrævende hane, som galer konstant! Hele NATTEN og hele morgenen:-D Den må være i den anden tidszone en Vietnams. Og vores overbo er døv og spiller jallah musik på niveau "fuck af, det er for tidligt til det lort":-D Det er ret komisk:-D

I morgen har vi fri, så der skal vi ud og udforske Vietnam :-D

/Line Klint Eriksen

Første dag i praktik

Så blev det endelig mandag og det er første dag i praktik. Vi havde en aftale med vores vejleder Ha om at hun ville hente os mandag morgen, men hun havde ikke fået oplyst om hvornår hun ville hente os, så vi mailede til hende for at høre hvornår hun ville være her - og lige efter mailen var sendt afsted forsvandt vores internet i lejligheden. Det betød, at vi hele søndag og mandag morgen ikke havde noget internet, hvilket resulterede I at vi på ingen måde kunne komme i kontakt med Ha, da vi hverken havde hendes mail eller tlf nr. på andet end mail - Great! Vi aftalte i stedet at stå tidligt op mandag morgen for at sætte os klar i vinduet indtil Ha ville komme, men Ha kom aldrig (hun havde været der meget tidligere end vi sad klar, ups) - så vi valgte at tage en taxa ud til børnehaven, en smule forsinkede og noget stressede. Det tog omkring 30 minutter, men chaufføren kunne ikke finde det, så det endte med at vi bare gik forvirrede rundt og ledte efter børnehaven. Vi spurgte en ung pige om vej og hun var så sød at vise og vej. Men frem kom vi da! (Puha, sikke en morgen ;-))

Da vi kom ind i børnehaven kom Ha hen til os og bød os velkommen sammen med en dansk pige, Inge Marie, som også havde første dag i praktik. Hun fortalte at hun studerer til pædagog og at hun var der med to andre danskere, som selvfølgelig også studerer til pædagog.

Ha og Inge Marie viste os rundt i klasserne, hvor vi bare stod i døren til klasserne, vinkede og sagde hello til alle de søde små børn. Herefter satte vi os ned med Ha, for at finde ud af hvem der skulle have hvilken klasse. Hjemmefra havde vi fået at vide at Malene og Line skulle undervise sammen og jeg (Louise) skulle undervise alene, men Ha havde andre planer, og vi blev fordelt i tre klasser med hver en pædagogstuderende dansker. Line fik de helt små i 4B hvor de er 4 til 5 år. Malene fik 2B, hvor de er 5 til 6 år og jeg fik 3B hvor de også er 5 til 6 år. I min klasse er de 67 elever og i alt i hele børnehaven er der 1.200 børn. Det er en offentlig børnehave og det er den største i hele byen.

Da jeg kom hen i min klasse havde de fritime og jeg satte mig ned på gulvet og der gik ikke længe før jeg var omringet af børn der sagde: "Hello, what is your name?", og jeg svarede: "My name is Louise". Den samtale havde jeg med næsten alle børnene, indtil de begyndte at spørge: "What do you see?" hvortil jeg svarede hvad jeg så, når de pegede på noget. Herefter skulle de gøre sig klar til at sove, og der blev lagt sivmåtter ind med et tæppe ovenpå og alle børnene lagde sig på ryggen, mens Ha gennemgik nogle engelske ord i badeværelset, "soap", "towel", toothbrush" osv. og børnene sagde dem højt i kor, men hun viste hvad det var. Så skulle børnene sove og Inge Marie og jeg listede ud af lokalet for at møde Line, Malene og de andre danskere i kantinen. Her blev der serveret ris, små rejer med skal, suppe og oksekød. Der var rigtig god smag i oksekødet, men rejerne var jeg ikke så vild med. Men nogenlunde mæt - det blev jeg da. Halleluja for ris!

Omkring kl. 14.30 blev børnene vækket fra deres middagslur og så var der gang i dem igen, indtil lærerne havde fjernet sivmåtterne og bad børnene om at hende deres stole. Så satte de sig i en rundkreds om en dreng som havde fødselsdag og havde medbragt en stor lagkage og nogle små kiks som var formet som fisk. De sang fødselsdagssang for ham og så blev der serveret kage. De var to børn om at dele et stykke kage og de sad så fint og delte.

Da de var færdige med kagen fik de sukkerbrød med pølse. Jeg mærkede på brødet og det var helt luftigt og vejede indenting. Det skreg i mit lille sundhed-og-ernærings hjerte og jeg havde bare lyst til at fjerne det brød med det samme... Men de spiste gladeligt og fik en lille håndfuld fiskekiks før de skulle gå hen til engelsklokalet som ligger i den anden ende af børnehaven. Engelsklæren var virkelig sød, fuld af liv og utrolig pædagogisk. Hun sang en engelsk nytårssang af ABBA: "Happy New Year" og de sang med på fulde drøn. Det var første dag efter nytår så den var meget passende. Herefter sang de en anden engelsk sang som jeg ikke ved hvad var og så blev de fordelt foran 5 computere hvor de legede en leg, som handlede om at de skulle trykke på den ting som blev læst højt. Timen varede i alt en halv time og så gik vi tilbage til vores klasse hvor der var fri leg i en halv time, til klokken blev 16 og de havde "fri" og forældrene kunne komme og hente dem.

Så skulle vi have et møde med vores vejleder, undervisere, rektor og de tre pædagogstuderende, hvor rektor bød os velkommen og gav os det de kalder "lucky money", som er et symbol på held og lykke resten af året. Vi fik hver 50.000 som svarer til omkring 15 kroner.

Vores vejledere, undervise, rektor, tre pædagogstuderende og os :) 

Vi fik at vide at bus nr. 9 gik hjem til os, så den tog vi, men blev sat af i den gamle bydel og måtte tage en taxi hjem derfra. Da vi endelig kom hjem, var vi alle så trætte at vi kunne gå på hovedet i seng. Vi gik ud og spiste samme sted som vi havde været aftenen før, fordi det lå tæt på og vi vidste at deres retter var gode. På vej hjem fra restauranten gik vi en lille omvej forbi en bager, hvor vi købte 6 små kager, som vi delte da vi kom hjem - sikke en skuffelse. Øv! (ps: Malene og Line synes de var fucking lækre!!!)

Første dag i lejligheden

Endelig kan man få en følelse af at være hjemme, uden den store sammenligning med vores hjem i Danmark ;-) men en base, det har vi nu!

Igår lørdag flyttede vi ind i den 180 m2 store lejlighed vi skal bo i indtil slut marts. Alt i alt er lejligheden af fin standard og vi er trygge ved at være her, hvilket trods alt er det vigtigste. Dog er der nogle mangler, men det er intet i forhold til hvad vi kunne have fået hernede. Vi er blevet enige om at lejligheden er af god standard, sammenlignet med hvad Vietnameserne selv bor i; små blikhuse, forfaldne lejligheder og utætte huse. Vi er tilfredse med lejligheden, dog mindre tilfredse med de mange rotter som løber rundt omkring lejligheden nede på gaden :( det skal vi lige vænne os til!

                        

                                             Lejligheden (vi bor ved det røde vindue nederst)

Derudover er der virkelig mange ting som man pludselig står og mangler når man flytter ind i en lejlighed, hvilket nok kom lidt bag på os - salt og peber, bestik (de spiser kun med pinde - så vi øver os virkelig!!) karklude, viskestykker, håndklæder, opvaskemiddel, toiletpapir og vi kunne blive ved. Derfor tog vi ud til Royal City mall, som er et kæmpe shoppingmall i udkanten af byen med mange fine forretninger og restauranter. Dog fandt vi hurtig ud af at dette mall var lidt for fint til os, hvilket vi i den grad fik at mærke da vi skulle handle! (eller også er supermarkederne bare meget dyre hernede) Eksempelvis kostede 10 æbler 45 kr, digestive kiks 20 kr, juice 20 kr, og det er altså dyrt i forhold til hvad man forventer i Vietnam og når man sammenligner med danske priser. Så vi blev hurtige enige om kun at købe de meste nødvendige ting såsom rengøringsmidler, æg, yoghurt, frugt og vaskepulver, og de få ting blev intet mindre end 1,5 millioner.......altså i Vietnamesiske penge ;-) hvilket svarer til 450 kr, og det var ikke meget vi fik for de penge. Så næste gang skal vi nok finde en andet supermarked for priserne forhåbentlig er mere matchende med vores budget, for ellers bliver det en meget dyr rejse!

Stuen

                                                              Det mangelfulde køkken :)

Men heldigvis fandt vi hurtig ud af at at det på ingen måde kan svare sig at handle ris, grøntsager, frugt og olie i supermarked, vi har fundet et lille grøntsags/frugtmarked tæt på os hvor vi bor - her fik vi tre gulerødder, en peberfrugt, bønnespirer og broccoli for 11 kr ;-) det er billigt, meget billigt! Så supermarkederne bliver nu kun brugt til morgenmad og andre nødvendige ting.

                                                    Billigt frugt/grøntsags marked :)

Idag har vi ellers gået lidt rundt i vores område som hedder Ba Dinh distrect :) her er ikke så spændende som det vi kommer fra i den gamle bydel. Restauranterne er ikke noget at skrive hjem om og butikkerne er små lokale shops. Men vi har kun set en lille del af området, så vi håber det har mere at byde på.

Imorgen starter vi praktik i børnehaverne hvilket vi ser meget frem til :)

Ps. vi har kun 17 grader og det er altså koldt når man kun har små sommerjakker med :( temperaturen er dalet 10 grader, det er crazy! og det bliver koldere fra nu af de næste par dage. Men her ses et billede hvor temperaturen var 27 grader, arrrrh, det var dejligt!

Hilsen fra os alle tre :)

Endelig fremme i Hanoi

26 timer efter afgang af København er vi endelig godt ankommet til Hanoi :) turen gik såmænd meget fint, men vi var selvfølgelig meget trætte og udmattede efter den lange tur. Dog hjalp hjemmelavede lækre pølsehorn, pizzasnegle, romkugler, muslibarer og slik på humøret undervejs (og dejlig flymad......)

Vi ankom til Hanoi kl. 14.00 (dansk tid: 8.00) hvorefter vi ventede meget længe på pastjek og på vores bagage, for i Hanoi lufthavn bruger de kun et bagage bånd til fire fly, smart. Men det gik, vi ventede da kun en times tid. Da vi havde fået alt bagage gik vi til ankomsthallen hvor en lille Vietnamesisk mand (og lille er ikke en overdrivelse) stod med et skilt hvorpå der stod Malene Bang, han skulle hente os. Da vi så hans bil tænkte vi allesammen, åh fuck, hvordan skal han kunne bære, samt pakke vores 5 x 25kg's bagage ind i den bil? - han kunne knap løfte Line og min (Malenes) bagage med en vægt på 27 kg (det er sikkert mere end hvad han selv vejer, for han var en lille mand) men det lykkedes, selvom det voldte lidt problemer for ham - og så afsted mod hotellet med Louise proppet ind bagi med ansigtet klasket mod ruden (næsten da) ;-)

Og afsted, det kom vi da, med et hjerte i halsen.. Turen var ikke just verdens mest betryggende tur. Trafikken hernede er rent ud sagt vanvittig! De kører frem og tilbage, ind og ud og endda også som spøgelsesbilister, men det er hverdag for dem. Vores lille chauffør fik os fragtet sikkert til hotellet efter adskillige ulovlige overhællinger samt dytten og botten af de mange hundrede scooter som kører ind og ud, og det er ikke som når vi ser en scooter derhjemme. Hernede sidder de ofte fire mennesker på en vogn, børnene hænger over sædet, de ryger, snakker i mobil og kører på samme tid, nogle kører med et træ bagpå, andre har scooteren fyldt med pap og afsted det går.. her er ikke mange regler når det handler om kørsel. Sådan en tur altså sætter gang i blodomløbet! Det hele er så overvældende (Mor og far, bliv nu ikke nervøse, vi passer meget på hinanden)

Men frem kom vi.. og hotellet er så fint, servicen er høj, morgenmaden lækker og humøret højt....bortset fra Line og Sofie som desværre har det dårligt her til morgen, men vi plejer dem :)

Igår da vi ankom til hotellet var vi alle sulte, så vi gik en tur ud i byen for at finde noget mad. Her gælder det om at se sig om når man krydser en vej og vigtigst af alt - løb for guds skyld ikke - move slowly som de siger. Hvis man bare går stille og roligt over vejen så kører de mange scooter lige nøjagtig udenom en, lige så man kan mærke suset i nakken. Det er lidt nervepirrende at skulle over vejen, men vi hjælper hinanden og holder vejret lige i munden. Det skal vi bare lige vænne os til.

Undervejs på turen blev vi selvfølgelig shanghajet af nogle vietnamesiske kvinder som bærer rundt på frugt på en vægtligende ting med en lang pind over skulderen, mega tungt (vi ved ikke hvad sådan en hedder) - men de fik fanget os og Line og jeg (Malene) skulle selvfølgelig prøve og bære denne samt have en fis rishat på. Efter at have båret på den, mente de selvfølgelig vi skulle købe deres ananas (det skulle man hvis man tog billeder) så de to damer fik 2 dollar....det er ikke mange penge for os, og vi har gjort de to damer glade, men nu ved vi da det til en anden gang ;-) vi er virkelig turister! Efterfølgende prøvede flere vietnamesiske bærer selvfølgelig at lave samme nummer på os, men vi var blevet klogere ;-) (meeeen en god ting var der da; ananasen var virkelig lækker!)

Vi fandt en lækker vietnamesisk restaurant hvor vi fik ris og forårsrulle til en sølle pris a 40 kr. hver - det er så billigt hernede, og mætte, det blev vi! vi er så glade :-D

Idag kl. 12 bliver vi hentet af en dame fra et udlejligningsfirma som skal vise os to forskellige lejligheder i Hanoi by hvor vi (forhåbentlig) skal bo, hvis vi vel og mærke er tilfredse med standarden, for den er vi meget enige om skal være i orden når vi nu skal bo der i knap to måneder. Resten af dagen skal gå med en gåtur i byen (den gamle bydel), hygge, spil og afslapning. Vejret er fint, overskyet men 26 grader og af og til lidt regn, men vi er tilfredse sammenlignet med det danske vejr.

Nok herfra.. :-) - XIN CHAO (hej)

Refleksioner inden praktik

Herunder har vi hver især skrevet kort om vores refleksioner inden det store eventyr begynder: 

Malene: 

Kun 1 dag til afrejse!!!! Nervepirrende..... Det er nok ikke rigtig gået helt op for mig at jeg om mindre end 24 timer sidder i et fly på vej til Vietnam, hvor jeg skal befinde mig de næste to måneder. Det bliver nok først virkelig en realitet når jeg står ude i lufthavnen og vinker farvel til min familie mens jeg går op af trappen i afgangshallen. Det bliver hårdt! Men det jeg går i møde blive en oplevelse for livet, en oplevelse jeg aldrig vil glemme.

Da jeg startede på Ankerhus, havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet at jeg skulle udføre min første praktik i udlandet, og da slet ikke i Vietnam. Men efter at have læst andre studerendes blogs om deres praktik i Vietnam, om landet, deres kultur og om maden ;-)... må jeg nok indrømme at min nysgerrighed tog over. Det er et kæmpe skridt for mig at rejse så langt væk fra familie, kæreste og venner. Men jeg har sagt til mig selv, at det er sundt at savne og at det er nu eller aldrig. Det vil helt sikkert gavne mig at få denne oplevelse, som jeg måske aldrig får mulighed for at få igen, netop fordi vi kommer så tæt på kulturen som normalt rejsende personer måske ikke får muligheden for.

For en uges tid siden skrev vores vejleder, Ha til mig. Hun vil sikre sig at alt med vores tur var på plads og hjælpe os med alt det praktiske når vi ankommer til Vietnam; hun insisterede bl.a. på at hente os alle fem i lufthavnen hvilket jeg sagde, at hun ikke skulle, hvor efter hun skrev at det var hun faktisk virkelig glad for, for hun vidste ikke helt hvordan hun skulle fragte os alle sammen til vores hotel (som vi har booket for de første tre dage) men at hun i stedet, uden diskussion, ville hente os på vores første praktikdag. Virkelig sødt af hende. Efter samtalen med Ha, gik det op for mig hvor venlige, rare og hjælpsomme Vietnamesere er. Det betød lige pludselig at nervøsiteten faldt en smule, netop fordi jeg ved at snart vi lander i Vietnam, så er vi i de bedste hænder, blandt et top venligt folkefærd.

…… Let the adventure begin - jeg glæder mig! 

Line: 

Oh my Good, hvad er det jeg har rodet mig ud i!! Jeg har aldrig været så længe og langt væk fra min familie… Min mave er allerede begyndt at lave oprør… Puh jeg kommer til at savne min kæreste, min lille hund, mor og far og Min storesøster. Åååh hvor bliver det bare den vildeste udfordring for mig, den lille tryghedsnarkoman fra lille Lolland. Men nej hvor bliver det spændende at komme ud og opleve en masse. Ha, vores nye koordinator i Hanoi virker virkelig sød. Gik lige i panik et øjeblik, da Ane skrev at vores oprindelige kontakt til skolen, var bortrejst i den periode vi skulle være der, men så modtog vi en mail fra Ha, og al panik forsvandt som duk for solen. Tænk at en lille sød mail, kan ændre en følelse fra panik, til at man pludselig glæder sig til at komme afsted. Jeg har været meget nervøs for dette valg, men jeg er ikke i tvivl om at det bliver en uforglemmelig oplevelse. Ihhh det bliver så spændende at komme ned og møde dem alle! Lige nu, aftenen før afgang, sidder jeg igen med blandede følelser, en kvalmende nervøsitet, men samtidig en følelse af spændthed.

Louise: 

De sidste to uger har mine følelser været meget blandede:Åh hvad er det dog jeg har kastet mig ud i? Jesus hvor jeg glæder mig! Jeg tror ikke jegkan klare det her! Jeg skal nok klare det, det bliver en vild oplevelse.Men nu, dagen før jeg skal af sted, glæder jeg mig helt vildt. Den stemme der siger at jeg ikke kan klare det er næsten ikke til at høre mere. Der har været en masse forberedelser og ting som jeg aldrig havde tænkt på at skulle have med. Fx nåle til hvis man bliver indlagt – det havde jeg ikke selv tænkt på hvis ikke nogen havde sagt det. Det er også svært at pakke – nogen siger der er koldt men vejrudsigten siger 26 grader, så jeg har både pakket lange og korte bukser og bluser for at sikre at jeg ikke står og enten sveder eller fryser. Jeg synes det er svært at forberede mig mentalt, for selvom jeg har læst andres blogge om deres tur, så ved jeg ikke helt hvad jeg kan forvente. Jeg glæder mig til at smage deres mad og blive blæst omkuld af deres kultur