Refleksioner inden praktik

Herunder har vi hver især skrevet kort om vores refleksioner inden det store eventyr begynder: 

Malene: 

Kun 1 dag til afrejse!!!! Nervepirrende..... Det er nok ikke rigtig gået helt op for mig at jeg om mindre end 24 timer sidder i et fly på vej til Vietnam, hvor jeg skal befinde mig de næste to måneder. Det bliver nok først virkelig en realitet når jeg står ude i lufthavnen og vinker farvel til min familie mens jeg går op af trappen i afgangshallen. Det bliver hårdt! Men det jeg går i møde blive en oplevelse for livet, en oplevelse jeg aldrig vil glemme.

Da jeg startede på Ankerhus, havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet at jeg skulle udføre min første praktik i udlandet, og da slet ikke i Vietnam. Men efter at have læst andre studerendes blogs om deres praktik i Vietnam, om landet, deres kultur og om maden ;-)... må jeg nok indrømme at min nysgerrighed tog over. Det er et kæmpe skridt for mig at rejse så langt væk fra familie, kæreste og venner. Men jeg har sagt til mig selv, at det er sundt at savne og at det er nu eller aldrig. Det vil helt sikkert gavne mig at få denne oplevelse, som jeg måske aldrig får mulighed for at få igen, netop fordi vi kommer så tæt på kulturen som normalt rejsende personer måske ikke får muligheden for.

For en uges tid siden skrev vores vejleder, Ha til mig. Hun vil sikre sig at alt med vores tur var på plads og hjælpe os med alt det praktiske når vi ankommer til Vietnam; hun insisterede bl.a. på at hente os alle fem i lufthavnen hvilket jeg sagde, at hun ikke skulle, hvor efter hun skrev at det var hun faktisk virkelig glad for, for hun vidste ikke helt hvordan hun skulle fragte os alle sammen til vores hotel (som vi har booket for de første tre dage) men at hun i stedet, uden diskussion, ville hente os på vores første praktikdag. Virkelig sødt af hende. Efter samtalen med Ha, gik det op for mig hvor venlige, rare og hjælpsomme Vietnamesere er. Det betød lige pludselig at nervøsiteten faldt en smule, netop fordi jeg ved at snart vi lander i Vietnam, så er vi i de bedste hænder, blandt et top venligt folkefærd.

…… Let the adventure begin - jeg glæder mig! 

Line: 

Oh my Good, hvad er det jeg har rodet mig ud i!! Jeg har aldrig været så længe og langt væk fra min familie… Min mave er allerede begyndt at lave oprør… Puh jeg kommer til at savne min kæreste, min lille hund, mor og far og Min storesøster. Åååh hvor bliver det bare den vildeste udfordring for mig, den lille tryghedsnarkoman fra lille Lolland. Men nej hvor bliver det spændende at komme ud og opleve en masse. Ha, vores nye koordinator i Hanoi virker virkelig sød. Gik lige i panik et øjeblik, da Ane skrev at vores oprindelige kontakt til skolen, var bortrejst i den periode vi skulle være der, men så modtog vi en mail fra Ha, og al panik forsvandt som duk for solen. Tænk at en lille sød mail, kan ændre en følelse fra panik, til at man pludselig glæder sig til at komme afsted. Jeg har været meget nervøs for dette valg, men jeg er ikke i tvivl om at det bliver en uforglemmelig oplevelse. Ihhh det bliver så spændende at komme ned og møde dem alle! Lige nu, aftenen før afgang, sidder jeg igen med blandede følelser, en kvalmende nervøsitet, men samtidig en følelse af spændthed.

Louise: 

De sidste to uger har mine følelser været meget blandede:Åh hvad er det dog jeg har kastet mig ud i? Jesus hvor jeg glæder mig! Jeg tror ikke jegkan klare det her! Jeg skal nok klare det, det bliver en vild oplevelse.Men nu, dagen før jeg skal af sted, glæder jeg mig helt vildt. Den stemme der siger at jeg ikke kan klare det er næsten ikke til at høre mere. Der har været en masse forberedelser og ting som jeg aldrig havde tænkt på at skulle have med. Fx nåle til hvis man bliver indlagt – det havde jeg ikke selv tænkt på hvis ikke nogen havde sagt det. Det er også svært at pakke – nogen siger der er koldt men vejrudsigten siger 26 grader, så jeg har både pakket lange og korte bukser og bluser for at sikre at jeg ikke står og enten sveder eller fryser. Jeg synes det er svært at forberede mig mentalt, for selvom jeg har læst andres blogge om deres tur, så ved jeg ikke helt hvad jeg kan forvente. Jeg glæder mig til at smage deres mad og blive blæst omkuld af deres kultur