torsdag den 13. februar 2014

Observationsugen, dag 3 :)


I dag i 4B, startede vi dagen med en engelsk time. Hold op en god engelsk lærer de havde i dag! Hun levede sig så meget ind i undervisningen og fik ALLE med på de aktiviteter hun lavede. Hun brugte meget humor i sin undervisning, så børnene grinte og kunne ikke få hænderne højt nok op, for at blive valgt, som den der skulle op til lærerinden og hjælpe. De bruger Flash Cards i undervisningen, som børnene lærer navnene på, og sætter i den forbindelse et billede på. Hun brugte også badeværelsesartikler, som hun havde gemt i en pose - de skulle gætte artiklerne. Det var et stort hit!!De sang også en to sange og dansede til - mig inkluderet.

Engelsk timen var efterfulgt af en lege time. Klassen blev delt i to, hvor den ene halvdel kunne tegne, gætte billeder på kort, læse billedbøger og lege te-selskab. Hos den anden halvdel legede de frugtbod, bondegård og hospital. Den første halvdel af timen sad jeg og tegnede sammen med 8 af børnene. Jeg tegnede nogle forskellige dyr, som de farvelagde. Derefter blev jeg patient på hospitalet, med ondt i halsen og dårligt knæ. Der er ikke noget som en lille sprøjte, med luft, ikke kan klare :-) Det var en mega succesoplevelse for mig, da jeg de to første dage havde meget svært ved at kommunikere med børnene, både de og jeg var meget generte, så når jeg talte til dem, løb de deres vej :-( Så Yai - minibølge.
Efter legetimen var det tid til mad, for børnenes vedkommende. Det bestod i dag af nudler med suppe og lidt kød.


klasse 4b, Line - frokost

Læreinderne i 4B er virkelig søde, og er gode til at tilbyde forskellige ting, som vi kan smage. I dag fik vi en rod af en art - det lignede en træstub, og smagte også lidt sådan. Jeg har aldrig været så tør i munden, som da jeg smagte den rodfrugt. De kunne desværre ikke navnet på roden - men den var heller ik' liiiige min ynglings grøntsag :-)  

Den meget tørre rodfrugt/træstub:-D


Efter deres lur fra kl. 11:30-14:30, skulle de tegne. En lærer tegner en tegning på tavlen, som børnene så skal tegne. Denne time var efterfulgt af endnu et måltid, som bestod af store ris-kugler, med kogt svinekød i midten. Hernede skal børnene spise op - jo større børnene er, jo sundere er de, i deres øjne. En pige i min klasse kastede op i dag, da hun ikke kunne indeholde mere, det var en mindre rar oplevelse, synes jeg. Når børnene er færdige, sætter de fint deres stole på plads og gør sig klar i det andet lokale, til den næste aktivitet. Resten bliver madet af lærerne, til de er færdige med at spise.  Efter maden får pigerne sat hår, mens drengene øver digte i kor. Jeg fik lov at sætte hår på nogle stykker i dag :-P

I dag havde vi kun 11 grader! holy.... det er koldt - så vi er pakket ind i 4 lag bluser og masser af strømper, og hvad vi ellers kan finde på. Her i vores lejlighed, er vi omringet af bygninger, som er bygget 50 cm fra vores, så der kommer INTET sollys ind, så der er koldere i lejligheden, end udendørs. Vi har været super heldige indtil videre, vores nabo er en opmærksomhedskrævende hane, som galer konstant! Hele NATTEN og hele morgenen:-D Den må være i den anden tidszone en Vietnams. Og vores overbo er døv og spiller jallah musik på niveau "fuck af, det er for tidligt til det lort":-D Det er ret komisk:-D

I morgen har vi fri, så der skal vi ud og udforske Vietnam :-D

/Line Klint Eriksen

1 kommentar:

  1. Hej piger.
    Kom til at tænke på pardans , kunne forstå at drengene lærte kong fu, mens pigerne dansede. Det giver jo gensidig respekt mellem kønnene at danse sammen, så måske det var en ide?
    Og den anden vej rundt, at lærer pigerne kong fu :-)

    Knus til jer alle :-)
    Med virusfri hilsen
    Chris

    SvarSlet